Navn og grafiske elementer

NAVN

TVC Advokatfirma

I logoet skrives TVC med små bogstaver (tvc) og Advokatfirma i versaler (ADVOKATFIRMA). Det grafiske element 'Cirklen' udgør et punktum efter tvc.

Denne måde at skrive navnet gælder KUN i logoet - i alle andre sammenhænge skal navnet skrives:

TVC Advokatfirma

I internationale sammenhænge bruges navnet:

TVC Law Firm

IKONER TIL SPECIALER

Der er udviklet specialtegnede ikoner til alle TVC Advokatfirmas specialeområder. Ikonerne er tegnet i en let afkodelig stil, der er i overensstemmelse med de øvrige identitetselementer.

Ikonerne er kun tiltænkt specialer. Fokusområder vil ofte kun være relevante i en kortere periode og nye fokusområder skal hurtigt kunne udrulles online. Derfor er der ikke udviklet ikoner til de enkelte fokusområder.

Nedenfor kan du downloade ikoner i CMYK (til tryk) og RGB (til digital).

Ikoner CMYK

Ikoner RGB

BRUG AF IKONER

Ikoner bruges som grafisk element til publikationer, PowerPoint, rapporter osv.

LOGO

Logoet afspejler TVC Advokatfirma ved at være både uhøjtideligt og løsningsorienteret på samme tid.

De små bogstaver og runde former signalerer imødekommenhed og stærke menneskelige værdier, mens farven og det grafiske element 'Cirklen' understøtter det erhvervsrettede og resultatorienterede fokus.

Logoet findes i 2 versioner, med og uden ADVOKATFIRMA (altid skrevet i VERSALER) som byline.

Grundlogo uden byline bruges fortrinsvist i situationer, hvor tvc. kan stå alene eller hvor der er behov for et mindre logo, f.eks. til faviconer, app-ikoner og på sociale medier. Det vurderes i det enkelte tilfælde, hvilket logo der fungerer bedst.

Hent logopakke her:

Logo Digital

Logo Tryk

Grundlogo uden byline

Grundlogo med byline 

ENGELSK VERSION

I internationale sammenhænge skiftes ADVOKATFIRMA ud med LAW FIRM i byline.

FARVEVARIANTER

Der findes forskellige farvevarianter af logoet. Logoet kan fremstå i den primære blå version eller i enten sort eller hvid.

Alle farvevarianter kan fremstå på baggrundsfarver, billedflader og illustrative elementer efter eget valg, så længe at kontrasten er stor nok til at logoet fremstår tydeligt.

LOGOPRINCIP

Til plakater, årsrapporter, forsider på publikationer og lign. er der udviklet et særligt fleksibelt logoprincip til brug af grundlogo med byline.

Størrelsesforholdet mellem tvc. og ADVOKATFIRMA er fast, og deres indbyrdes placering vertikalt i griddet er bundet, men den vertikale afstand imellem de to elementer er fleksibel.

Dette muliggør en visuelt spændende præsentation af logoet.

Når afstanden mellem tvc. og ADVOKATFIRMA forstørres, må der aldrig optræde tekst eller visuelt forstyrrende billeder eller illustrationer i rummet mellem de 2 elementer.

STØRRELSER

Logoet findes i en række standardstørrelser.

Tekst der flugter med underkanten i Advokatfirma skal have den samme størrelse.

RESPEKTAFSTAND

Der må ikke placeres nogle andre elementer inden for logoets respektafstand.

CIRKLEN

Det grafiske element 'Cirklen' fra TVC Advokatfirmas logo bruges som det gennemgående grafiske element i både trykte og digitale medier.

Det kan benyttes til både ikoner, billeder, knapper etc.

ILLUSTRATIONER

Cirklen går igen i en illustrationsstil, der kan bruges i publikationer, PowerPoint, rapporter etc.

EKSEMPLER

Eksempler på brug af grafiske elementer.